søndag den 17. februar 2013

Gratis mad er cool


I aften tager jeg ud igen, ud og vipper låget op på supermarkedernes affaldscontainere og hiver den kommende uges mad op af dem. I disse kolde vintermåneder bruger denne familie på to voksne og to mindre børn, mindre end 300 kroner om ugen på indkøb. Det vi køber er faktisk mere de ting der ikke er direkte spiselige; vaskepulver,  lyspærer o.l.
Det kan tænkes underligt, men jeg giver denne frontrapport, for at få flere til at se lyset og skaffe sig noget gratis føde og samtidigt gøre en indsats for at mindske vores katastrofale madspild.
Først vil jeg dog lige takke de samlede danske detailhandlende for et rigtigt godt udvalg af brød, konstant leverance af allehånde mælkeprodukter, de 15 pakker smør jeg har i fryseren, de 20liter juicer, der ligger ved siden af smørret, samt de 8 speepølser, der også i smidt oveni. Jeg vil også gerne kvittere for de 16 poser kaff, fra forleden. De havde holdbarhed til næste april, men der var vidst tabt en juice over de første tre poser!  Mine kaniner er de bedste fodrede i nabolaget, det samme er kattene og hønsene. Vores køleskabe bugner af grønt og mælk, ymer, you name it. Skabene fulde af tørrede produkter som hirse bønner, spahetti, kikærter, quinoa, havregryn, mel(alle typer). Min kone får blomster mindst en gang om ugen nu, mine børn en mælkesnitte, når deres far ikke kan bære at se 2-3 dusin af dem ligge der.

Ligge der i containeren, er det ikke vildt klamt?
Joh, en affaldscontainer er da noget beskidt, derfor er jeg sæsonskralder, fra september til april; sommeren er hård ved madvarer. Men ellers ligger det hele jo der, lidt rodet, men på køl. Lige til at snuppe.  

De varer jeg møder, når jeg åbner en typisk container er alle blevet kasseret af forskellige årsager. Ingen af dem er bundrådne eller bare noget der ligner(medmindre det er den der en appelsin ud af 10 i et net), for det kommer jo altså lige fra hylderne et par timer tidligere.

Oftest er det datoen den er gal med, ferskvarer som mælk, pålæg, kød, æg, fisk; har alle en ”sidste salgsdato”, ikke at forveksle med en ”bedst før –” dato.  Jeg tager ikke æg eller fisk og også kødet har jeg rigeligt af hjemmefremstillet. Alligevel hjemtager jeg kød, der netop er gået på datoen, til husdyrene.

Grøntsager falder for en eller anden udseendesmåleenhed jeg ikke helt kender. Nogle er selvfølgelig blevet ubrugelige, men det ser ud til at man, fra supermarkedets side ikke ser på resten af partiets tilstand. En aften fandt jeg 3 kasser ananas, ikke en skramme, men under dem lå 3-4 dårlige af slagsen. Det tyder påat nogen har sagt noget i retning af ”De par stykker er ved at være færdige, vi må hellere rydde hele partiet, for at være sikre. Well, de tre kasser fejlede ikke en dyt og vi havde tropefest hele ugen.

Tørvarer har selvfølgelig også en ”bedst før”-dato, men det betyder ikke at varen er dårlig. Har ikke tjekket lovgivningen, men mener at vide at denne dato er producentens rygdækning for ikke at skulle leve op til gængse kvalitetskrav for den pågælende vare efter denne dato. Hm, havregryn bliver altså ikke dårlige af at stå en dage eller 20 over datoen. Faktisk vil jeg sige at det eneste man skal undgå at tage, med en udløbet dato, netop er de varer med en ”sidste anvendelse”-mærkning. Og så igen, mælkeprodukter holder sig snildt en uge, måske endda to.

En del varer er blot beskadigede, så ingen vil købe den; bulede pakker, huller, skår. Nogle er bare blevet til overs på en eller anden hylde og så må den jo hellere smides ud. Har bla. fundet toiletpair, lyspærer, 12 pakker tandpasta, 8-10 kilo nytårspynt fra dén afdeling.

Og så er der hele jagtkicket. For efter jeg har sparet i tusindvis af kroner, ved at bruge 1½ time et par gange om ugen i containerne, så er der jagten.Hvad gemmer sig, hvad har fjloserne ment ikke var værdigt at have i ders butik i dag? Åh, to kasser spagepølse, bare fordi den hedder noget med ”jule-”  og det er nytår? Flødeboller, i kassevis, med tre dage tilbage på datoen?

Hvilket leder mig til en lille sjov ting, jeg oplever, når jeg diskuterer dette med bekendte. Man køber en mælk, den er et par dage fra at være udløbet. Når den når datoen, bliver den tit hældt ud, fortæller folk. Men lige så tit, får den lov at blive stående. Det samme gælder i høj grad, andre produkter, pålæg, ost, marmelader, remoulader, smør, alle bliver de oftest hængende, til de er brugt op. Overløben dato eller ej.
Min påstand er at maden i mit køleskab, i mine køkkenskabe og i kælderen, er maden friskere end din. Og jeg har ikke betalt for den heller. Tihi.


søndag den 3. februar 2013

Uoriginal fynsk ølreklame

Fynske bryggerier er gået sammen om at kopiere en amerikansk reklamefilm om mikrobryg.

Tekst, billeder, klipning, selv musikken, er taget ud af den originale sammenhæng fra USA og sat ind i en amamtøragtig, dansk kontekst. Den fynske udgave kalder sig for "Kampen mod ligegyldig øl"(link) , originalen "I Am A Craftbrewer"(link) .

Vand, malt, gær og humle; det er hovedbestanddelene i al øl og derfor kan det jo være svært at tale om originalitet i dén branche. Det var måske en undskyldning, der kunne bruges for år tilbage.
Men ikke nu, ikke i disse år, hvor øl er blevet så meget mere en end tørstslukker over hækken. I nutidens ølbranche kræves der originalitet og personlighed, for at kunne stå frem for sine kolleger/konkurrenter. Der bliver eksperimenteret som aldrig før med øllet. Det vil sige; nogle bryggerier eksperimenterer som aldrig før. Andre fortsætter deres produktion som før og på den måde burde det vel være fint; sådan at holde sig til hvad man gør bedst.

At bryggerier som Albani derfor synes at de bør deltage i en kopiering af velestimerede bryggere fra USA, kan derfor undre, ja frembring latterbrøl hos denne blog. Hvad tror de er? Mikro? Eksperimenterende? Gode til at optræde i amatørfilm?

Grinet hos mig forstummede dog helt og aldeles, da det blev MUND-FULD bekendt at dette lille fynske Copy-Paste-projekt ikke er en glad samling amatørers produkt. Det er resultatet af en koordineret samarbejde, med reklame firmaet Red Ink som samlende faktor. Et fynsk reklamefirma, der på deres websites forside proklamerer at man skal "Slå Autopiloten Ihjel"(link) .

Nu er der penge involveret, nu er det jo alvorligt. Der er, tilsyneladende blevet sakset 100% fra reklamebureauets side og bagefter har det modtaget mindst 41.000 kroner fra Energi Fyn, for at aflevere resultatet.( Det viser sig nu, +1 dag efter dette indlæg, atde 41.000 kroner, er blevet udbetat til Red Ink for at producere onlinemagasinet " En kulinarisk rundtur på nettet - fra Abildgård til humlehave" release d. 7. februar 2013. Bliver spænende at se hvor inspirationen til det produkt er kommet fra.) Bryggerierne har vel også spyttet i kassen, gad vide hvad slutbeløbet endte med? Gad vide hvor mange andre af Red Inks produkter der er stjålet? Ikke inspireret af, men direkte kopieret?

Det må kunderne jo i sidste ende bedømme, som gammelt reklamemenneske bedrøver det mig blot at reklamebranchen, endnu engang viser sin dårligste side frem; plagiatet.

Tilbage står samlingen af fynske bryggere, der vel havde regnet med flere end de foreløbige 852 hits på deres Youtube stunt, og vel også havde regnet med at de havde fået et originalt produkt for deres tid (og måske penge?).

Eller vidste de hele vejen at deres forsøg på at være originale,  i deres kamp mod ligegyldigt øl, var en kopi af noget der faktisk ER originalt og alt andet end ligegyldigt?
Vidste de fynske bryggere godt, da de havde set den amerikansk original, at dér ville de aldrig nå op, men at de lige så godt kunne prøve at se ud som om de kunne? Det undrer mig såre at man kan påstå at man kæmper for de små, det lokale og den håndværksmæssige respekt for råvarerne, (eller hvad det nu er størstedelen af danske småbryggere ynder at skrive i deres anprisninger af eget produkt) med ene hånd og så stjæle andres håndværk, med den anden.

Gad vide hvordan øllet smager rundt om på Fyn i disse dage; mere surt end det plejer?