lørdag den 18. september 2010

ce n'est pas une recette...

Nej, opskrifter er ikke det vi giver os mest af med på MUND-FULD. Og her er grunden, det er så forbandet nemt uden.

Alt hvad det kræver er tilstedeværelse, mega-zen og selv det enkelste sidder i skabet. Som for eksempel med denne kvälls middag:

En hanekylling brunes i olivenolie & smør og en håndfuld urtesalt, får en flaske Chardonnay, simrer en time.

3 kg gulerødder/rødbeder skrælles, skæres smukt på skrå, får masser af timian, ldt olie, 200 grader, 35 min

Kyllingen trækker og der piskes en kvart piskefløde i gryden istedet.

300g couscous får citronskal og lidt olie.
Serveres,det tager næsten længere tid at skrive end at lave. Velbekomme


PS
Jo, alt der kunne være det var øko, alt der kunne være det, var hjemmefremstillet, alt der kunne være det, var af en eller anden, for mig, særlig god produktion; men pointen er; tilstedværelse.

Alle kan lave mad uden opskrift, men med tilstedeværelse. En god kick start vil være at finde i Glynn Christians "How to cook witout recipes"

onsdag den 15. september 2010

Red dansk landbrug og din egen smagssans, part IV

Her er, hvad et bæredygtigt fødevareproduktionssystem faktisk har brug for at du gør.

Det hele er rippet fra de mange sider på det store WWW; uden nogen bestemt rækkefølge



Uddan dig selv:
Tag ikke noget for pålydende - læs, lyt, observer, forskning. Kig på begge sider af en sag, og alle punkter ind imellem.

Lær hvorfor landmænd og kvægfarmere, der ikke tjener nok til at dække deres omkostninger er et samfundsproblem; hvad enten det er kvalitet, dyrevelfærd, jordstyring, lønninger, sundhedspleje, mental & fysisk sundhed, eller familieliv.

Forstå hvorfor en bæredygtig fødevareproduktion faktisk bør koste 50 til 100 procent mere end industri-, konventionelle fødevarer.

Find ud af hvordan du købe mad mere direkte fra landmændene, hvis du vil undgå transport- / distribution- / detailomkostninger.

Kend navnene på flere landmænd og kvægfarmere end kendte kokke, herunder mindst én du kan ringe til - og spørge, hvordan deres børn klarer sig.

Forstå, at hvis du ønsker at se arbejdsvilkår og lønninger komme gå til opdræt, forarbejdning af fødevarer og arbejdstagere, bliver du nødt til at betale mere for mad. Og vær OK med det.



Slap af:
Forvent ikke at have en landmand tilgængelig året rundt. Skift din kost til at matche de sæsonmæssige høsten i dit område. Væn dig til ikke at spise tomater før mindst juli, æbler i slutningen af august til december, citrus om vinteren, salater i foråret. Vær OK med det.

Indse, at selv animalske produkter er sæsonbetonede, fordi dyrene er biologiske kredsløb. Vid, at kyllinger producerer færre æg om vinteren, når dagene er kortere og endda helt stopper, når de udskifter deres fjer. Spis færre æg og betal mere for dem i denne tid.

Forvent ikke, at landmanden ofrer sundhed og dyrenes velfærd for dit særlige lune (ingen majs, ingen soja, ingen hvede, ingen kerner, ingen antibiotika nogensinde, selv om dyret vil dø, ingen kunstvanding , ingen hybrid racer, ingen kastrerende, ingen vacciner ... hvad er moden i denne uge?)

Forstå at mørbrad /filet er den dyreste muskel på dyret, og at der er meget lidt af det. Forvent ikke, at der filet, hver gang du går til supermarkedet. Der er begrænsede dele af et dyr. Lær at lave mad af andre dele.

Hvis du ønsker en bestemt udskæring, så køb en halv eller hel dyr, så du kan bede slagteren til at gøre det til at ske selv.

Lad være med at bestille dit kød ugen før du skal have den store sommer grillfest, forhør dig om leveringstidspunkter. Vi er ikke tryllekunstnere, blot landmænd.



Få noget jord under neglene:
Arbejd på en gård engang.

Deltag i slagtningen af et dyr, du spiser.

Lær at stege en steg. Du behøver ikke bøffer og koteletter til at lave et fantastisk måltid.

Få en kummefryser og sæt noget mad ned i den.

Tilbered og nyd mindst én af følgende: kyllingefødder, kråse, lever, hjerte, nyrer, søde brød, hoved ost eller kallun.

Gem dine ben til suppe, bønner, lager, eller til naboens hund!

Hvis du ejer arealer, er ikke dyrkes, fortæl det til nogle der vil dyrke om det.

Hjælp din lokale landmænd gør deres job: Bring dine børn/ børnebørn/niecer & nevøer til de landbrugere der holder Høstmarked, så ofte som muligt.

Giv mere end bare penge til en landmand - måske et julekort, indbydelse til en fest, tilbud om spice deres hjemmeside op, eller pas deres barn i en time når de holder Høstmarked.

Læg dine penge hvor din mund er
Klag ikke over priserne. Hvis prisen er et problem for dig, så spørg gårdbutikken pænt, hvis de har nogen billigere udskæringer (eller kosmetisk udfordret, "sekunderet"), mængderabatter , o.l. Men du behøver ikke bede landmanden at tjene færre penge for hans hårde arbejde.

Sammenlign ikke priser mellem gårdbutikker, der forsøger at gøre dette for en levebrød og dem, der gør det kun som en hobby (og ikke behøver at leve af, hvad de producerer og sælger).

Køb lokalt, når du kan, men også certificeret Fair Trade, Økologiske produkter, når du køber noget, der dyrkes i tropiske lande.

Køb økologisk ikke kun for dit helbred, men for sundhed jord, vandveje, dyreliv, og arbejderne på disse områder.

Find ud af den håndfuld af restauranter, der køber og tjene rigtig bæredygtig fødevareproduktion og bliv loyale over for dem. Give dem positiv feedback og tak dem.

Hvis dit budget ikke tillader dig at spise ude ofte, spis ude sjældent, men på de steder med den bedste integritet, som kan være dyrere.

Spørg tjeneren, hvor restaurantens kød eller fisk kommer fra og hvordan det blev produceret, før du bestiller den. Hvis tjeneren giver en utilstrækkelig begrundelse, forlad stedet og fortæl dem, hvad du ønsker at se næste gang, hvis de ønsker dit besøg igen.

Lad være med at købe kød fra supermarkedskæder. For dem drejer det sig om at få kød i store mængder, året rundt. De skal arbejde med store distributionsnet og ofte internationale leverandører, og betaler ikke nok til producenterne for dem, for selv at selv at få dækket deres omkostninger.

Få de fleste af dine produkter, kød, æg, mejeriprodukter, brød, tørret frugt, nødder og olivenolie fra lokale landmænd, gårdbutikker og lokale markeder, med økologisk drift eller lignende certifikater. Prøv at købe direkte fra landmanden, ikke en mellemmand. Få resten af din mad; mejeri, eller bageri i din lokale uafhængige butik.

Betal det maden koster. Har du ikke råd til at opretholde et stort indkøb, når du skifter til lokale og/eller økologikse råvarer, må du jo bare spise mindre mad (sorry, men de fleste danskere kunne godt gøre en smule ud af dette punkt).



Jeg indrømmer, det er meget at fordøje.

Pointen her er, at vi ikke kan være ligeglade med den madkultur vi ønsker. Hvis ikke flere mennesker viser nogle engagement, og deltager i nogle af de hårde arbejde, landmænd, grøntsagsavlere, frugtplantager gør på daglig basis, så kan vi ikke bygge et bæredygtigt fødevareproduktion system.



Du behøver ikke at være en passiv forbruger, du er også en del af dette system.



Spis; med mening!

torsdag den 9. september 2010

Red dansk landbrug og din egen smagssans, part III

Når nu det er konstateret at dansk landbrug er seriøst på hælene, er det tid til at komme med de kreative tanker. Med landbrugets tilsyneladende ambitioner om blot at vade længere ud i moradsset, står MUND-FULD nu parat til at give en hånd; op og fremad.

"Kreativitet" står højt på listen over danskens styrker. På side 1 i Håndbogen for kreative står at man skal bruge de-for-håndenværende-søms-princip; brug hvad du har let adgang til, brug hvad du ser i din nærhed.

Er der hvedemarker så langt øjet rækker og vigtigere, er der plads til flere? Er der uopdyrket regnskov, der står klar til at blive indvundet til dyrkningsjord? Er der endeløse vidder til endnu flere grisefabrikker og gyllemarker? Er der oceaner af ufisket hav omkring vore kyster? Er der brug for hoteller langs strandkanten?

Ja, det er retoriske spørgsmål alle sammen.
For, nej, vi har ikke uanede natureserver at tage af i Danmark. For længe siden er vort lille land blevet kultiveret forfra og bagfra; dyrket op så hårdt teknologierne overhovedet har givet os mulighed for. Stadig er det ikke, økonomisk set, nok. Alligevel må landskabet snart give fortabt. Landet; jorden, tjener ikke de penge ind, vore landbrugere putter i det mere. Landbruget har gældsat sig og og alle os andre for 350 milliarder kroner.

Så selvom vi ser ud over det samme gamle landskab, må vi se med andre øjne. Med omverdenens øjne måske. Med hvilke værdier ser resten af verden på Skandinavien?
Lighed, samfundssind, uddannelse, hygge, naturlighed, stabilitet, ville være ord der nok kom op i en spørgerunde. Danmark er ikke "Verdens kontor" eller "Verdens Svinefabrik". Vi rummer det ikke, rent fysisk og rent menneskeligt. Og slet ikke på fødevareområdet. Forbrugerne i Danmark er trætte af burkylliger og tremmekalve; i alle tilfælde på papiret.

Vi er ikke længere en stolt landbrugsnation; vi er en urbaniseret nation, der vidst nok har et landbrug, et sted derude.

Hvis ikke maksimeret drift kan bringe os videre, måske så optimeret drift kan.
Vi har jo foran os et landskab og en befolkning, der igennem generationer har kultiveret hinanden. Vi er blevet et rigt land, et uddannet folk, ved at bruge landet omkring os. Måske kan vi komme videre, ved at vise omverdenen at vi også magter at passe på det land, der har givet os så meget? Drift, viden, forædling og kultur, disse områder kan løftes fri af denne fanatiske tro på at mere er bedre. Nej, vi må til kun at satse på "bedre".

Bedre til samspil med naturen, bedre til nicheproduktion, bedre til at være et gæstfrit land igen. Vi har den historiske og faglige viden, Vor tid rummer store muligheder for at trække de bedste eksempler på gode råvarer og produktionsmetoder til os, ja, til at opfinde dem selv, og sætte dem øverst på dagsordenen.

Afsættet er endda allerde taget med Det Nye Nordiske Køkken(NNK), et manifest, der har drevet vor restaurationsbranche til at præstere det ypperste i form af kåringen til verdens bedste spisested anno 2010.
Mens NNK er specifikt rettet imod én branche, har man i OPUS-projektet taget skridtet videre og arbejder med hele ernærings- og sundhedsaspektet i en ny nordisk madkultur, de kalder dette for Ny Nordisk Hverdagsmad(NNH).

Direkte citeret fra OPUS´ formålsbeskrivelse hedder det:

- "Ny Nordisk Hverdagsmad skal sikre det videnskabelige grundlag for at kommende generationer af danskere igennem en sundere livsstil og en regionalt baseret kost og madkultur vil udnytte deres potentiale til bedre trivsel, positiv mental og fysisk udvikling, optimal sundhed og sygdomsforebyggelse."

Det politiske i denne formulering er tydeligt og selvom man fra OPUS´ side af stadig holder sig til det rent forskningsmæssige med klarlægning og undersøgelse, kan der ikke være tvivl: OPUS vil kunne danne skole for fremtidens danske landbrug; hvis ikke en omlægning af vort samfunds samlede mål. Set fra MUN-FULDs side, kan dette være vejen ud af økonomisk afhængighed og en død industrialiseret
tankegang.



En kort idéliste over fremtidige arbejdsområder for dansk landbrug:

• Genopdage og optimere dyrkning af nordiske grøntsager, bær og frugter.

• Indsamlingsguides til naturen

• Kystnært fiskeri og dyrkning af tang

• Jagtområder til offentligheden

• Udlægning til nyttehaver

• Økologisk drift

• Landbrugsturisme; mange variationsmuligheder her.

• Samarbejde med større byer om bybrug

• Obligatorisk undervisning af skoleelever

• Friluftscentre


Danmark skal være fyrtårnet; Moderniteten er naturen.

more to come...


Part I
Part II

lørdag den 4. september 2010

Jeg er PlusSkredet

Det er slut nu, jeg er ikke længere medlem FDBs indkøbsklub, eller nogen anden for dén sags skyld.

Det er nu godt 30 år, siden jeg samlede bonnerne sammen med mine forældre. Lyserøde sedler der blev samlet i skuffen og når det var tid, blev alle sat på rad og række i de grå-gule dividendehæfter, der efterfølgende blev taget med til den årlige udbetaling i kolde kontanter i Slangerup Brugsforening. Forsiden står stadig lysende klar for mig; FDBsløjfen og "1 %"tryk med sort. Barndomsminder.

Hvad er det lige jeg får ud af at være med i diverse indkøbsklubber, jeg, nu som voksen med egne børn, tilbydes? I det seneste brev fra FDB (havde de ikke skiftet navn til COOP?), kan jeg allerede ved at tilmelde mig dags dato, få 100 Pluspoint.
Wauw, til hvad?
Til fordelagtige køb, fremgår det, på PlusTorvet.dk. Spænende, men jeg forstår ikke; hvad er det jeg skal købe? Hvis jeg nu allerede foretager mine daglivareindkøb hos denne kæde og dens mange udgaver af den samme butik, med det samme vareudvalg og de samme irriterende trækkurve, der får mig til at føle mig som en 80årig dame med trollyen efter sig. Hvis jeg nu allerede gør det, hvad er det så mere jeg skal gøre for få min PlusSaldo til at vokse?

Tjekker CoopPlus.dk

Der står "Susanne"(fuck, er alle hippienavnene på vej tilbage i markedføringen gen?) og fortæller mig at jeg kan få "alle fordelene ved at være medlem af FDB + meget mere". Ved at taste koder og passwords og whathaveyounots ind fra brevet, kan jeg "få alle fordlene ved at være medlem af FDB + meget mere".
Flot klaret, sådan at få det samme budskab fyret af 2 gange, i én sætning.

Efter den svada, står PlusSusanne og ser afventende og sigende på mig.
Hun står der endnu, nu taler hun ike til mig mere, jeg kan ikke engang klikke mere tale ud af hende.
Jeg troede ellers hun var ved at sælge mig noget spænende her, men jeg gør vidst ikke helt hvad hun forventer af mig. Og så kan jeg vidst ikke få "meget mere"

Problemet er ligesom at jeg stadig ikke ved hvad det hele drejer sig om og nu gider jeg ikke mere.
Skal jeg være en trofast kunde, der giver COOP/FDB meget mere af mine penge, skal de ikke fortælle mig hvad jeg skal og ikke skal, med deraffølgende udlukkelse, hvis ikke man følger den dikterede vej.

Skrid selv, FDB/COOP. Hvem tror I at I er? Og nu går jeg glip af alle fordelene måske?
Fuck Jer; I har jo ikke engang fortalt hvad det er I gerne burde bede pænt om, i bytte for mine penge.

Og hey forresten, jeg har igennem længere tid noteret mig at man godt kan blive tiltalt med et tomt "Hej" ved jeres betalingskasser, men at det skorter lidt på "Tak", når jeg betaler.
Om det skal være på beløbet? Tjah, nu kunne jeg jo godt bruge "meget mere"af min løn hos Jer, men hvorfor skulle jeg dog det, I har jo allerede bestemt prisen for mig. Fordelene er vidst kun Jeres, men nu trækker jeg min eneste trumf; jeg går min vej.

Hvorhen? Det ved jeg ikke, men mere og mere af mit dagligvareforbrug køber jeg hos små erhvervsdrivende, der altid er parate til en snak og en handel, samtidigt med at de ved hvad de sælger. Det fortæller "Susanne"mig jo intet om og hun står der endnu.
Om jeg ikke er ked af at miste alle fordelene? Er det de dersens kina-cykler og Webergrills jeg nu må købe hos en fagmand, I mener?
Nej, den slags fordele kan jeg godt leve uden. Lidt kontant rabat, som i dividendedagene ville dog ikke være af vejen.

torsdag den 2. september 2010

MUND-FULD; ej Avant Garde, men Grognard

Vi går meta idag. Vi skal, efter et meget inspirerende madbloggersymposium, have slået fast hvilken størrelse denne blog er.

Inspiration til meget mere
Der var tons af inspiration at hente og i løbet af formiddagen gik det op for mig, hvor alvorligt jeg mener dette. Denne blog vil have fat i mennesker, den vil foreslå, ændre og omgå konventioner i dansk madkultur, i fødevaredebatten og i den daglige kamp den enkelte forbruger fører, for at finde hoved og hale i noget så simpelt som et måltid mad.

Vigtigst af alt, så fortalte inlæg fra Trine-Maria og Kasper Bergholt at blogging kan gøre en forskel for bloggeren. Ikke på den måde som måske er den direkte drøm;
 - "Mand, hvor ville det være fedt at kunne leve af at blogge".
Men mere at alt dette tænkeri, al denne skrive- og virketrang faktisk kan gøre en forskel i det fysiske liv. Med denne blog kan der skabes kontakter med rigtigt mange mennesker og derigennem, kan der skabes grobund for endnu mere arbejde med emnet. Måske en oplagt tanke for nogle, men den blev først helt konkret for mig på symposiet.

Noget der blev bakket godt op af indlæg fra den fysiske verden af beretninger fra Lilleø Vin (Anders Selmer) ,Friis-Holm ( chokolademager Mikkel Friis-Holm)  og fødevareinspiratoren par exelence; Claus Meyer .

Form
Det var også spænende at følge debatten, om hvorledes blogs i det hele taget, påvirker det omgivende samfund. Efter at se-mig-hør-mig-blogs blev erklæret døde for et par år siden, er niche-blogs nu er på fremmarch; særligt blev mode-blogs nævnt.

Er MUND-FULD så Avant Garde; med i den forreste linje, skabende nyheder og trends, med på det sidste  nye beats indenfor gastronomi, kommenterende og deltagende på de nyeste steder? Nej, det er den ikke.

Denne blog er une Grognard, opkaldt efter de mest trofaste af de trofaste i Napoleons hær. Soldater, med så stor dedikation og erfaring, at de turde tale kejseren direkte imod i hans påhør. Den Gamle Garde, der ventede, mens deres kejser var i eksil og som forlod deres civile hverv, da han atter trådte op, med hånden under frakken. Krigere, hvis motto var "garden dør, men overgiver sig aldrig".
Denne blog elsker nemlig mad og dets vigtighed for vor samværd, vor ernæring og vor fremtid, så meget at vi tør tage ordet når selve producenterne, formidlerne og aftagerne er blevet forledt.

Denne blog følger dog en ny tendens i vores allesammen medie- og meningsverden. Den er uafhængig.
Fri for bindinger af nogen art, fri til at omtale, rose og revse, som den finder bedst, når den finder bedst. Når MUND-FULD siger at dette er et godt stykke kød, en god artikel, en interessant udvikling; jamen, så kommer det fra hjertet, for det er skrevet med dedikation for emnets essens, uden hensyntagen til hverken afsender eller modtager. Respekten for emnet mad over alt.

Kort sagt, MUND-FULD er en politisk orienteret blog om mad. Masser af mening om den omgivende verdens forhold til mad.

Enjoy