tirsdag den 20. april 2010

Kend din pusher

Heromkring er vi glade for gode råvarer og helst når vi kan gå ud og købe dem direkte af producenten. Det er måske lidt romantisk, sådan at trykke landmanden og gartneren i hånden og måske endda selv plukke bærrene. Hilse på bryggerens kat; alt det dersens hygge. Skærer vi postkortidyllen bort, giver det immervæk et tilhørsforhold, en viden og en god måde at bruge sin indkøbstid på.

At denne trang til at kende producenten, ligefrem skal redde én fra at blive snydt så det driver, er (desværre) også en af fordelene. En fordel der senest er blevet bekræftet, på meget lokalt plan og på nationalt plan.

MUND-FULD er glad for godt øl, meget glad. Der ofres gerne både 200 og 300 kroner på en flaske, så vi er ikke karrige med finanserne i dén retning.
Carlsbergs ”husbryggeri” Jacobsen, har de seneste år begået en vintageserie, hvor det fremmeste mål åbenbart har været at gøre prisen lig med årstallet. Dette år rammer vi nr. 3 og altså en pris på 2010 kroner. 2010 kroner er dog, ja undskyld misbruget af ord; en ordentlig mundfuld. Så, hvad siger Jacobsen så om deres bryg? Jo, det betegnes som værende sødmefyldt, som en sauterne, med træ-, nødde -, og frugtnoter. Den har endda ligget på et træfad og suget smag til sig derfra i ½ år. Det lyder alt sammen meget hankcy smancky og det er det da også. Der er bare så mange andre der gør det 8-9000 gange bedre og til en tyvendedel af prisen.

For dem der ikke ved det, er fadlagring og tilsætning af div. frugter til øl, en meget gammel tradition, der er udviklet til perfektion i de belgiske geuze-stickereis. Igennem de sidste 15 år er arbejdet med lagret øl for alvor blevet genoplivet. især i USA, hvor man har smidt hvad som helst i alle mulige beholdere og derefter fået fine resultater. Altså, denne måde at tænke øl på, er gennemprøvet. Også hos mange danske mikrobryggerier. Man fristes efterhånden til at spørge hvem der IKKE har fadlagret øl?
Alligevel beskriver Jacobsen deres arbejde som ”for øl, hvad månelandingen er for USA”. I så fald har resten af ølverdenen befundet sig i Star Wars-universet i mange år. Jacobsens øl er varm luft, brygget med prisen for øje, ikke kvaliteten.

Det værste ved dette snydenummer, denne parasitering af gode håndværkeres hårde arbejde(tænker Nørrebro Bryghus, Mikkeller, Amager bryghus lige først), er at følgende bliver opdaget ved en smagning. Teksten er fra bloggen ”nordic kitchen” af Anders Holst Markussen, skrivende for Weekendavisen.

”… Har man planer om at investere i en flaske, skal man lige have en detalje med, som ikke kom frem under den tv-transmitterede presselancering for nylig. Efter første glas siger de fleste omkring bordet ja tak til en refill, som dog hældes op fra en anden flaske. Jeg kigger rundt på de andre tilstedeværende, men ingen synlige reaktioner. Der er ellers en forandring: færre aromaer og en mindre blid alkohol, der viser sig at karakterisere den halvdel af brygget, som kun har lagret tre måneder. Dette bryg havde tidligere gennemgået en krise, hvor det pludselig lugtede af acetone (og så kan man vel ikke længere kalde det vintage). Tippet er hermed givet videre.”


Man har solgt ødelagt øl til 2010 kroner flasken….WTF??!?

Seriøst Carlsberg/Jacobsen; fu¤#k jer for at tage røven på kunder, kollegaer og Jer selv.



Andet eksempel kommer helt nært fra, fra Svendborg.En søfartsby med kun én fiskehandler, Bendixen på havnen.
Til en generalforsamling på mit arbejde, ville vi gerne servere havkat(m. velouté, forårsløg, skovsyre og små kartofler, jo tak). Vi kunne få havkat til 300kroner kiloet + moms. For vores skole, er det mange penge til ca. 35 pax, så vi røg på noget hellefisk i stedet. Noget nager dog i baghovedet på mig, det var sgu´ mange penge, selv for havkat. Jeg slår det første omgang hen som københavnertanker, derinde kan man altid finde det billigere. Lige indtil vores køkkenchef kommer op med en pris 150 kroner, med moms, fra vor nye leverandør, Hørkram. Vi lader lige differencen stå et øjeblik:





300 ex moms vs 150 incl moms







Det kan godt være at vi skal handle lokalt, det kan godt være at vi skal støtte vore flagskibe på hjemmefronten, når det kommer til produktion af højkvalitets fødevarer.

Men at blive; må lige prøve at finde de pæne ord frem her. At blive SKULLFUCKEDsom kunde, vil skyde os, der kæmper for en større forståelse for kvalitet og dets merpris, år tilbage. Måske vil det ødelægge alt vort arbejde.

Der er nu kun tilbage at gå ned på havnen, over på bryggeriet, hen i mejeriet, slå et smut om æggedamen; se dem i øjnene og takke dem for deres arbejde og vilje til at stille op med det bedste de har, i ansigtshøjde og gøre det hver dag. Og til os kunder, at købe deres varer.

mandag den 12. april 2010

Ikke i formen; i indholdet.

Informations aldrende musikanmelder Klaus Lynggaard kan ikke lide højskolesangbogens musiske indhold. Hvis han kan sætte meningen bag det antikverede i bla. Grundtvigs sange, på moderne toner, skal jeg nok synge med.
Grundtvigs tekster er nemlig dannelsestekster, der er særdeles vedkommende i disse år. Tekster om livsoplysning, frem for vores pres for uddannelse hurtigst muligt. Og hvad med Grundtvigs idéer om sam-tale og vekselvirkning i debatten? I dag lader det til at en politisk debat i TV bare går ud på at overbevise modparten om at hun har uret.
Vi er så langt fra de højt besungne danske idealer for en skole der danner for livet og det hele livet igennem, som vi måske kan være.
Det fremadstræbende ligger ikke i formen hos højskolesangbogen mere, det ligger som sagt i teksterne og deres tolkning. Derfor er det svært at se hvad kunstnere fra de seneste 40 års populærmusik skulle lave i en lærebog om samfundssind og fællesskab. Grundtvig ville mere end at underholde og tale til vores sentimentale kærlighedsfølelser, han ville danne demokratiske tænkere i hver og én af de der læste hans tekster. At de måtte på vers og i sang, var måske endda en nødvendighed for at teksterne overhovedet kom frem til kirker og skoler.
I dag har vi igen brug for at vække fællesskabet. Væk med underholdningsprogrammer, hvis formål er at mobbe og tale ned. Vi har brug for skoler der lærer vore børn, unge og voksne at respektere hinanden, kort og godt.

Sådan en skoleform findes allerede, selvom bare navnet på den er en tørvetriller. Der er 15 tilbage af dem, de kaldes Husholdnings- og håndarbejdsskoler. Tænkte du lige frikadellefars og kniplinger dér? Tænk om igen.

Lidt baggrund først. Regeringens uddannelsesmål kalder på 95 % uddannelse til hver ungdomsårgang, den kalder på at 50 % går i gang med en videregående uddannelse; tal som oppositionen ikke sætter sig imod. Dette mål er godt, det kræver nemlig inklusion og ikke nutidens eksklusioner af alle der ikke lige falder passer ind. Alle skal med, også de skæve, de udsatte og dem med diagnoser; man skulle tro at regeringen var blevet socialistisk allerede.
Det er taberne vi taler om her, vort fællesproblem er bare at taber-begrebet er udvidet kraftigt de seneste år. Vi kan ikke teste os ud af præstationsangst og depressioner, vi kan ikke belønne os ud af drenge med krudt i måsen og piger med intet selvværd. For at løfte de mange ud af deres blindgyder og offertænkning, må vi motivere dem. Lader tabere sig motiverer? Ifølge Forskningscentret for forebyggelse og sundhed og regeringens egen Forebyggelseskommision, gør de. Ønsket er der, og får de hjælpen, er procentdelen af de der klarer skærene, lige så høje som hos højtuddannede. Se vores blog om det felt her

Denne hjælp, denne motivationskatalysator findes hos Husholdnings- og håndarbejdsskolerne. Disse skoler er i familie med høj- og landbrugsskolerne. Men imens højskolerne blev de langhåredes refugium fra et materialiseret samfund og landbrugsskolerne udklækningsanstalter for overforbrugets, EU-støttede fabrikker, er Husholdnings- og håndarbejdsskolerne stadig tro imod dannelsesidealet.
Elverne her er stadig en skøn blanding af unge, der vil tænke over deres valg fremover. Bogligt stærke, men usikre piger. Halvt-kriminaliserede drenge. Elever med diverse diagnoser på utilpassethed; de søger alle disse skoler, der kan give dem ro og omtanke, samt en stærk voksen kontrakt. Og skolerne gør det vel og mærke med et fagligt udgangspunkt. Servicefagene får brug for dem, produktionsfagene ligeså. På Husholdnings- og håndarbejdsskolerne bliver eleverne samlet efter de mange slag et ensformigt samfund giver og finder en styrke i at kunne styre eget bosted, egen madlavning, egen uddannelse. Alt under et tag, med lærere, der følger dem tæt og støttende.
Den motivation som stærkere unge selv rummer eller finder i fællesskaber med ligesindede, er ikke oplagt for mange. På Husholdnings- og håndarbejdsskolerne finder de såkaldt svage, plads til at finde eller genfinde selvværdet og glæden ved at udfordre sig selv. Igennem almen oplysning om fag og ånd, igennem samvær med mennesker de måske aldrig ville have fået kontakt med.

Ganske i tråd med Grundtvig og ligesindedes drømme i poesi og sangskrivning. Så hvis ikke rytmen fænger os mere, bør teksten stadig give os omtanke.

søndag den 4. april 2010

FerieJunk



Netop er påsken overstået og dermed er den helt store feriesæson begyndt. I disse krisetider vil en del flere af feriens måltider nok blive tilberedt i sommerhuset og i campingvognen og hurra for det. Eller hvad? Her kommer forskellen du kan gøre i ferielandet Danmark dette år.

Denne påske blev tilbragt i Karrebæksminde og det følgende er ikke en lussing til lige dén smukke plets spisesteder, men til spisestederne som sådan i det jævne turist-land.
For i ferien er det tid til at slappe af og dermed også overlade madlavningen til andre. Så vi parkerer vores biler, går langs strandene og i bakkerne. Det er dejligt. Vi bliver sultne, vi har set i brochuren for området og finder frem til enten et specielt sted, men måske nærmere, et af de mange tilbud der nu er.
Fingrene løber over menukortet udenfor vort valg. Plankebøffer og rejecocktail. Pommes frites og tigerrejer. Hvad sker der? Næste sted, men samme liste over retter og råvarer, der enten er uden for sæson eller helt ude fra fjernøstens fækaliefyldte og overfodrede rejefabrikker. Og hvad gør dansken? Lapper det i sig. Det er nu også billigt at se til og det er tilsyneladende at der er godt bænket op derinde.  Billige råvarer, billige udskæringer(men fra Polen) og billig vin.

Nej, vi gik ikke derind og dermed har vi vores på det tørre og kan følge tidens trend og være ligeglad. Ja, faktisk burde vi jo blande os helt udenom; i vore dage er det jo blevet helt i orden at blive seriøst fornærmet hvis man bliver mødt af modstand eller andre(s) holdninger.
Alligevel. Tog jeg et par kilometer ind imod Næstved fra Karrebæk, var der gårdsalg af både æg, æbler, æblemost, der var endda en gårdbutik med ukendt antal lokalt producerede produkter.  I selve havnen lå der endnu et par kystfiskere.

Hvorfor i hede hule hellefisk er der ikke en restaurant der prøver at skille sig ud og tage lokale varer på menuen? Ja tak, ud over den tilfældige kartoffel der kan snige sig ind.  Ikke ét sted kunne man sige at der var en distance til salater med tomat(i april) eller 300gramsbøffen af malkeko. Ikke ét sted med lokale tilsnit.

Det helt bizarre opstår jo, når vi tænker på at det ikke engang er så billig mad, som de kære gæster tror.  Et provenu på 3-400% er godt for fiskehandleren og tilsyneladende er det helt i orden at oppe fiskefarsen med alt hvad den kan trække af mel, således at man ender med at spise et rundstykke med fiskesmag.
-”Skal du have remoulade med?”
Nej, det tror jeg ikke, for du har lige stået og hældt den op fra en 5-liters spand fra B C Catering og nu sælger du det i små bægre med dit logo på. Fnys.

Problemet er mangesidigt, men det starter med manden i spejlet(RIP MJ). Du som forbruger, skal vælge braset fra og lave din egen mad. Hvis det ikke er lykken, skal du holde din restauratør op på hans produkt. Han tjener mange penge på dig og din ferie, faktisk så meget at han kan holde åbent bare 2-3 måneder om året. Og hvis han kan, gør han det med størst muligt overskud. Hvilket er helt ok, hvis bare I er enige om hvad der bliver betalt for.