tirsdag den 27. oktober 2009

20 finter til dig som madvareforbruger...


En håndfuld metoder vi alle kan benytte os af for sammen at ændre en forskruet fødevareindustri. Stem med tungen. Listen er taget fra ”Country Living og så kommenteret, udvidet og tilpasset danske vilkår.

1. Reducér dine madkilometre. Friske fødevarer har det ikke godt med at rejse langt, så skal der tropiske frugter i frugtskålen, er det en fordel at kende deres bedte sæson. F. eks er appelsiner bedste i januar og ebruar, meloner sidst på sommeren. Faktisk kan det være en fordel at købe ananas, fersken o.l. på dåse. De er nemlig plukket modne og ikke halvmodne, som mange frugter i butikkerne kan risikere at være. Ofte er frugter som mango og sharon faktisk først modne, når de er særdeles bløde og rynkede. Er man ”heldig” at have en totalt uvidende person ansat idet lokale supermarkeds grøntafdeling, er der billig, moden frugt at hente.
2. Hold øje med forførende ettiketter med ord som ”traditionel”, "håndværk" og ”generationer af X´s familie”. Det er ren vildledning; læs indholdsbeskrivelsen i stedet.
3. 6 om dagen kan godt være 10. Klem frugt og grønt ind hvor du kan, det er nærmest umuligt at få for meget. På morgenmaden, færdigskrællet i en skål på bordet, i tasken; hold dem i nærheden. Til de mere tunge måltider, kan det være en fordel at læse op på sine salatbøger.
4. Lokale råvarer er også årstidens. Jordbær i januar er perverst og desuden smagsløse. Brug tiden om sommeren på at sylte, henkoge, kort sagt; gem et par glas syltetøj til lagkagen i februar, smagen er bare bedre og så er der jo hele glæden ved at have produceret hele svineriet selv.
5. Lækkersulten? Gør det dog selv. Eller rettere, lad ungerne om det. Vær hurtigt uden og lær dem allerede som små at kager ikke bager sig selv. Der er masser af sjov og lige så megen rengøring ved at bage selv.
6. Find grupper der er værd at arrangere sig i. Og vi taler ikke FaceBook-grupper her, brug noget fritid på at opsøge lokale og nationale netværk og foreninger, der kæmper for bedre fødevarer til dig og mig. Kunne være der lå nogle gode middagsoplevelser i sådant et engagement.
7. Fairtrade. Det virker og det gør din kaffekop gladere. Men husk at fairtrade også gælder andet end moccaen og at fairtrade også betyder at du betaler danske varer den pris de fortjener….hvis der er nogle danske varer tilbage at stole på.
8. Der er begyndt at dukke Farmers Markets op i Danmark, brug dem. Vort lokale i Svendborg hænger lidt med en vis legemsdel i vandskorpen pga. manglende opbakning. Det er lokalt dyrkede råvarer, de er i sæson, når du køber dem, hvilket betyder optimalt indhold af det sunde, det har været kort undervejs, det er økologisk; kort sagt det er fremtiden.
9. Fisk er gååååååådt og det er det specielt hvis du spørger til MSC ordningen hos din lokale fiskepusher. MSC er; hensyntagen til lokale og internationale bestandsstørrelser, brug af redskaber der skåner havmiljø og fiskeyngel og standardiseret iforhold til internationale love og konventioner. Du kan også bare gribe stangen og fiske selv. Fisk er gååååååååådt!
10. Støt op om den lokale slagter(og bager og grønthandler og fiskemand og ostebutik og….) Ca. 80% af kød købes i detailbutikkerne og det er dem med det gamle hakkekød, bare så du husker det.
11. Gå ud og spis og gør din gastronomiske verden større. Støt op om lokale spisesteder, spørg til deres råvarer, giv dem noget at lave. Og tag cyklen derned.
12. Skolemad er hjernemad. Giv ungerne et ordentligt og dvs sukkerfattigt morgenmåltid. Gerne med et glas juice, og et æg og så masser af frugt og korn. Og så er der noget med at nærværende regering vil tvangsfodre dine børn med institutionsmad, ikke sandt. Gør din stemme gældende og vær en del af dine børns madvaner; hele dagen.
13. Lær nogle nye retter. Nævn de retter du laver til dagligt og jeg vil tro at du kan tælle 10, måske 15, alle måske variationer over de første 5. Gør dig selv og din familie en tjeneste og læs de dyre kogebøger du har fået, men som bare står og glor på hylden. Lær en ny ret hver uge og verden vil ændre sig.
14. Er du én af dem der presser fødevareproducenterne til at være billigere, hurtigere og dermed slække på kvaliteten? Laves der bunker af ringe råvarer på elendige vilkår til dit køleskab? Køb mindre ved at købe bedre, en økologisk selleriknold er måske halvt så stor som en konventionel, men den er ikke vandfyldt, hul og træet; derfor smager den bedre.
15. Få dig en have. Eller en altankasse. Eller en gård, gerne med andre ligesindede. Krydderurter og specialgrøntsager er billige og gode at dyrke selv. Og så slipper du for at skulle se genudsendelser i TV.
16. Der er gårde der har pluk-selv-frugt. Besøg dem og få en tur i det grønne oveni købet. Besøg den ældre mand nede af vejen, der har masser af frugttræer, men hverken kræfter eller mave til at spise alt fra dem. Gå i skoven i september og fyld kurven med brombær, svampe , gå derud i foråret og pluk syre og bøgeblade.
17. Bliv klogere på bæredygtigt livsstil. Nap en af disse nede fra bibliotekshylden og ryk videre med din/vores verden, nu også for de fremtidigere generationer.
18. Drop junkfooden. Og svin den gerne til overfor alle andre. Det er ikke engang godt for tømrermænd og slet ikke os andre.
19. En lille, men vigtig ting. Emballage, vi bruger hver 180 kg emballage om året i DK. Sagde jeg lille? Brug muleposen hver gang du handler og få så købt nogle komposterbare affaldsposer, pak mest muligt af dine varer op i supermarkedet og lad dem drukne i deres egne plastikwraps, sig gerne fra overfor uddeleren, det er dig som kunder, der har bukserne på.
20. GMO. For os ateister er der ingen Gud, men det giver os ikke ret til at fucke med naturen, så hele ballancen ryger. Selvom vi ikke siger ja tak, vil vor tavshed, være et stille ja til genmodificering af vore fødevarer og dermed os selv. Mutanter, de spiser GMO.


Jeg håber der var lidt inspiration at hente her, enjoy the trip.

mandag den 5. oktober 2009

Mad er nemt

Det hænder at man støder på folk, der trækkes med det tunge ansvar at lave mad til sig og sine dagligt. Det er ikke nemt, nej. Nej, puha, det er ikke nemt. Gu´er det så.
Problemerne? Indkøb, tager lang tid. Og hvad skal vi dog købe? For slet ikke at tale om hvad vi skal lave? Så er det bare nemmere at vinde i lotto og ansætte en billig thai og/eller knokle måsen af led, for så at have råd til take away. Næh, det er det så ikke, hurtigt til et par gode idéer om hvorledes I kan komme nemmere og behageligere til være glade for køkkenet.

Planlæg. Meget nemt og særdeles brugbart for alle; singlekvinder i kbh og børnefamilier i Ålborg alike. Sæt dig ned, bladr dine favorit kogebøger (mere om dem i et senere punkt) igennem lav en plan for en uge. Nemmest er det jo at starte med en mandag, beregn ihvertfald to dage med ”rester” og sæt menuen sammen, så du får brugt alle indkøbene op. Man kunne jo tage lammekøllen, der bliver til biksemad dagen efter. Eller koldskålen der kan bruges..........som natmad; OK, der bliver ingen rester af en koldskål lavet på æggesnaps, ymer, lidt brun farin og hyldesaft.

Indkøb. Faktisk allerede fikset i punktet om Planlægning. Køb ind 2 gange om ugen og lad vær´med at købe for meget på improvisationen. På den anden side, der er altid plads til ekstra tomatpuré, konserves, tørret pasta, havregryn og øl og chokolade, i skabet. Men lad ikke de dersens tilbud styrer dig, du ender med at være fedet op på hakket kød, Karen Wolf og andet salt-/sukker-/fedtpumpet crap.

Kogebøger. Perfekte til at få dig til at tænke ud af kassen. Uden kogebøger ville jeg spise de samme 4 retter året rundt. Plag forældrene om deres gamle, gå i antikvariat, få en fetish i madverdenen og dan et netværk, stjæl nogle eller køb coffeetablepornobøger til du må gå fra husoghjem. Det vigtigste er at du har en blød tol, et stash af bøger og masser af...........

...Nysgerrighed. Chillensk flæskesteg. Hvilken menu laver de i amerikanske zenklostre? Er det Libanesiske køkken virkeligt verdens bedste? Egnsretter fra Langeland. Knödel! Linser med ananas. Saltkød med chow chow; go forth and discover the world.

Tid. Vær generøs, med din tid og din mad. Få ungerne med så tidligt som muligt, giv dem en kniv og noget at skære. OBS, med børn i køkkenet skal du beregne 6x så lang tid og at lave den enkleste mad du kender, så bliver der tid til det hele. Andre dage besætter du køkkenet, jager alle ud og simrer i timevis. Lav det mest crazy du kan finde på og virker det, inviterer du naboen(hav dig mindst en nabo eller vennepar, der er istand til at dukke op med times varsel) og praler resten af aftenen.

Klichéer som ”årstidens grønt”, "slankemad på 5 minutter”, nordisk køkken og Dr. Ötker, er med vilje udeladt.

søndag den 4. oktober 2009

OPUS; sundere mad, bedre liv, nyt nordisk køkken

Der blev i juni d.å. holdt konference om OPUS, det nye 100 millionerkroners-projekt, der skal give os bedre liv, bedre mad og mere nordisk i køkkenet. Et noget regionalistisk projekt kunne man tro; noget der lugter af udelukkelse og mistro til andre regioner. Det var i alle tilfælde det jeg havde med, da jeg satte mig på forreste række.
Istedet blev jeg positivt overrasket. Æggehovederne fra KU, med Arne Astrup i front, ville dele med os madundervisere og -formidlere. Dele deres idéer om at lægge danernes underlige madkultur om til at være bæredygtig, glædelig og sund. Skam over fordommene!

Så hvad kan en husholdningslærer bruge fedme-tal og beviser på at nordiske produkter snildt kan erstatte importerede i sundhed; hvad kan han stille op med Aarstidernes idéer om fremtidens landbrug og Tor Nørretranders fabuleringer om hvor vi som stenaldermaskiner, kommer til at overleve? Ganke oplagt bruges det i undervisningen med eleverne, hvor man nok skal møde fordomme og anderledes holdninger.
man kan undres over 16-17årige, der hårdnakket nægter at spise fisk eller grøntsager, men gladeligt vælter sukker/saltholdige "fødevarer" i svælget; ja, man kan nærmest irriteres. Indtil man møder forældrene til selvsamme elev. Så tilgiver man eleven alt. Der er i disse dage ikke megen sund fornuft i forældres madkultur, den de giver videre til poderne. Enten er de fuldstændigt ligeglade eller også nærmer deres attitude sig ortoreksi. Forældrene, det er os med børn, os der har for travlt til at helt tænke over måltidet og dets værdi.

Det skal glæde mig at se om OPUS kommer frem til måltidet i al deres videnskab.